Skarp B2B-mødebooker til digitalt bureau i stor vækst
Er du social og har snakketøjet skruet ordentligt på? Og kunne du godt tænke dig at dygtiggøre dig inden for digital markedsføring? Så kunne du meget vel være vores nye B2B-mødebooker.
Hos Aveo – web & marketing er vi i ekspanderende vækst, og derfor søger vi en dygtig mødebooker til vores salgsafdeling i Aarhus.
Lidt om stillingen
Overordnet set bliver din opgave at kontakte potentielle kunder telefonisk og skabe interesse for vores services, som er hjemmesider, webshops og online markedsføring. Du skal derfor ikke bare have gode salgsevner, men også være en god lytter og kunne formidle komplekse løsninger i et sprog, som alle forstår.
Lyder det interessant? Og kribler det i dine fingre for at gribe ud efter telefonen, når vi skriver, at dine arbejdsopgaver helt konkret består af, at:
· kontakte danske virksomhedsejere og skabe interesse for vores services
· skabe leads til vores salgsrådgivere gennem opsøgende salgsarbejde
· kontakte helt nye kundeemner og inbound kundeemner, der har anmodet om at blive kontaktet.
Stillingen vil give dig et spændende og relevant indblik i moderne, digital markedsføring, da du igennem jobbet ville skulle formidle og rådgive vores kunder i, hvordan de opnår succes online.
Har du allerede nu fornemmelsen af, at vi er det rigtige match? Hvis du kan se dig selv i nedenstående, er du lige én for os.
Vi søger dig, som:
· ønsker at dygtiggøre dig inden for digital markedsføring
· motiveres af at snakke med kunder og derved gøre en forskel for deres forretning
· har en masse gåpåmod
· er social og har et godt humør
· har erfaring med telemarketing (dog ikke et krav).
Hvem er vi så?
Vi er et ungt og dynamisk web- og marketingbureau med kontor placeret centralt i Aarhus bestående af +45 specialister med base i webdesign samt online markedsføring. Vi sætter en dyd i en flad struktur med højt til loftet. Derudover holder vi jævnligt fredagsbar og nyder at pleje vores sociale relationer til diverse personalearrangementer.
Tror du, at vi er det helt rette match?
Stillingen er et studiejob på 8-12 timer om ugen. Arbejdstimerne fordeler du selv sammen med din leder i tidsrummet 10-16.
Vi afholder løbende samtaler, og derfor ansætter vi, når den rette medarbejder er trådt ind ad døren. Vent derfor ikke for længe med at sende din ansøgning.
Kan du slet ikke vente med at ansøge?
Så hold dig endelig ikke tilbage. Send din ansøgning og CV til Partner & Kundechef Simon Børsting med det samme på mail sb@aveo.dk.
Du er også meget velkommen til at ringe på tlf. 69 69 11 34 eller sende en mail til ovenstående mail, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!