Studiemedhjælper til Sinfuls Lager
Vi søger studiejobbere til aften og weekend på vores lager
Elsker du at være fysisk aktiv, er du fortrolig med IT, har du en logisk tankegang og måske erfaring med pluk og pak fra et tidligere job? Trives du i et job med fart over feltet, og kan du arbejde 10-16 timer om ugen ved siden af dit studie?
Så er du måske den Sinful kollega, vi står og mangler på vores lager.
Om jobbet:
På lageret hos os, vil du indgå i et team med Lagerchefen, din teamleder samt ca. 40 studiemedarbejdere. Alle sætter vi dagligt en stor ære i at give vores kunder den allerbedste oplevelse, når pakkerne sendes fra vores lager. Vores drøm er at inspirere og hjælpe så mange mennesker som muligt til et bedre sexliv, hvilket er vores motivation og drivkraft i hverdagen.
Dine arbejdsopgaver:
Vi søger lige nu energiske nye Sinfuls, som kan arbejde aften- samt weekend på vores lager. Som aften- og weekendmedarbejder vil du primært blive lært op i pluk og pak, og vi forventer, at du kan arbejde mellem 10-16 timer om ugen, fordelt på vagter fra kl. 18.00 - 23.00 på hverdage, samt i weekenden fra kl. 08.00 - 21.00. Vi er fleksible på fordeling af timer, så passer det dig bedst at arbejde 1 x 12 timer i weekenden og holde fri i hverdagene, eller noget helt andet, så tager vi en snak om det.
Vi arbejder ud fra en teamtankegang, hvor vi alle bidrager til at driften på dagen afvikles inden for vores målsætninger i hver proces, og med 100% fokus på kvaliteten af de pakker, vi sender ud til vores kunder.
Dine kvalifikationer:
- Du kan lide, at der er fart over feltet, og synes det er fedt, når der er travlt
- Du har flair for IT og er indstillet på at lære systemer
- Du taler og skriver flydende dansk
- Du har en fysik, der gør dig i stand til at være fysisk i gang samt håndtere løft og andre fysisk opgaver.
- Du er en teamplayer der arbejder koncentreret og ihærdigt for at præstere og levere hver eneste dag
- Du er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats sammen med resten af teamet i travle periode
- Du ønsker at medvirke til et sikkert og trygt arbejdsmiljø
Om Sinful:
Sinful er Skandinaviens største e-commerce virksomhed inden for erotiske produkter. Vi sætter barren højt og driver succesfulde webshops i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Frankrig og UK. Vi er de stolte vindere af den prestigefyldte Børsens Gazellepris i 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020, samt E-handelspriser i 2017 og 2018. Du vil få omkring 140 ambitiøse kollegaer, der lægger vægt på at hverdagen skal være sjov og lærerig, og hvor deltagelse i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden er noget, vi værdsætter. Vi arbejder hver dag på at inspirere danskerne og vores nordiske naboer til mere kærlighed, intimitet og leg, så det er vigtigt for os, at du har let til smil, et åbent sind og en legende natur.
Praktisk Info:
Antal timer: 10-16 timer pr uge
Vi tilbyder: Mulighed for deltagelse i madordning, mange sociale arrangementer, samt gratis kaffe, te og snacks
Forventet tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende
Arbejdssted: På vores lager i Højbjerg, Aarhus
Ved spørgsmål, kontakt Marianne Nissen, COO på: marianne.nissen@sinful.eu.