Kickstart din karriere - bliv revisorpraktikant hos Redmark

Praktik
Sidst opdateret 24-04-2022
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelse: Ikke angivet

Er du god til tal, og ved du, hvad der tæller? Motiveres du af udfordringer og ansvar? Så er du måske vores nye praktikant til januar 2023


Redmark søger lige nu 20 ambitiøse praktikanter, der ønsker en udfordrende karriere i revisionsbranchen. Vi tilbyder en unik praktiktid med mulighed for efterfølgende ansættelse som trainee. Du vil opleve et fantastisk sammenhold i de bedste rammer og møde nye udfordringer hver eneste dag. Vi søger praktikanter til både Aalborg, Aarhus og København.

Har du revisor-DNA?

Har du revisor-DNA, og er du studerende på Finansøkonom, Financial Controller eller anden relevant uddannelse, så er det måske lige dig, vi står og mangler til et spændende praktikforløb.

Du tænker tværfagligt og har talforståelse ud over gennemsnittet, hvilket afspejler sig i dine karakterer. Du har gode formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt. Derudover har du gode analytiske evner og kan lide at strukturere og dokumentere data.

Som praktikant hos Redmark får du:

  • Spændende og udviklende arbejdsopgaver
  • Praktisk erfaring i en travl hverdag
  • 3 dags introforløb sammen med de andre praktikanter
  • En personlig uddannelsesplan som sikrer udvikling og bredde i dine kompetencer
  • En personlig coach som støtter op om din udvikling
  • Læringsstilstest som sikrer et stærkt samarbejde mellem dig og din coach
  • En erkendtlighed på kr. 3.000 om måneden
  • Muligheden for at fortsætte som studentermedhjælper og efterfølgende trainee

Din ansøgning

Det er en vigtig beslutning at sige ja til en praktikplads, og derfor har vi en grundig og professionel ansættelsesproces, der giver både dig og os det bedst mulige grundlag for at træffe den rigtige beslutning.

Du kan søge stillingen som revisorpraktikant via vores hjemmeside, hvor du skal uploade din ansøgning, dit CV samt karakterer. Upload også gerne et videoklip, hvor du fortæller, hvorfor du mener, at du har revisor-DNA.

Vi afholder løbende samtaler.

Vi har givet ordet til dem, der kender Redmark aller bedst nemlig vores praktikanter og trainees.

Læs meget mere om vores praktikforløb på www.revisordna.dk 

Redmark

Type:
Praktik
Lokation:
Aarhus
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
Ikke angivet
Stillingstype:
Revision
Del annoncen