Digital marketing og e-commerce praktikant

Praktik
Sidst opdateret 25-04-2023
Ansøgningsfrist: 30-06-2023
Ansættelse: 01-08-2023

Med rødder der går tilbage til 1250'erne, og officielt grundlagt i 1811, har RHANDERS en rig kulturarv og designhistorie. Med sådanne dybe værdier følger også et ansvar for fremtiden. Vi har derfor gjort det til vores livsmission at værne om det bæredygtige design og fremelske det fineste hæderkronede håndværk - udformet i de ypperste materialer, der kan holde i generationer. 
 
Tænder disse værdier også en gnist i dit hjerte? Så kom og vær med til at føre brandets smukke værdier ind i fremtiden. Hver enkelt kollega har stor betydning for, at missionen kan lykkes. 
 
Til vores hovedkvarter, Handskefabrikken i Randers, søger vi en kreativ, nysgerrig og detaljeorienteret praktikant med interesse i kommunikation og branding, og et ønske om at være en del af en spændende virksomhed, der har over 200 år i bagagen, men ikke er bange for at afprøve nye veje.
 
Du har en stor lyst til at prøve kræfter med flere forskellige opgaver inden for brand marketing, e-commerce, influencer marketing, content creation, tekstoptimering og dataanalyse. Praktikken kan enten være fuldtids- eller deltids, men vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde lønnet praktik.
 
Vi kan garantere dig en masse erfaring og en unik mulighed for at få indflydelse på udviklingen i en af Danmarks ældste kulturarvsvirksomheder. Lad os tage en snak og skræddersy dit praktikforløb, så det passer til dig og dine ambitioner.
 
Ansøgningsfrist: Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra august 2023 og frem. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har mødt den helt rette kandidat.
 
Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål – og ellers vil jeg glæde mig til at læse din ansøgning.
 
Isabella Rask Nygaard, Business and Product Development  
isabella@rhanders.com // +45 21 76 19 33
 

RHANDERS ApS

Type:
Praktik
Lokation:
Grenåvej 26, 8960 Randers
Ansøgningsfrist:
30-06-2023
Ansættelse:
01-08-2023
Stillingstype:
Digital kommunikation
Digital og online marketing
E-handel
User Experience
Webudvikling og CMS
Kommunikation
Marketing
Salg
Udvid
Del annoncen