Finansøkonompraktikanter til Nykredit Direkte®, Vest
Finansøkonompraktikanter til Nykredit Direkte®, Vest
Drømmer du om en karriere som privatrådgiver i den finansielle sektor? Søger du udfordringer og trives i et uformelt miljø, hvor barren er sat højt? Så er du måske en af Nykredits nye finansøkonompraktikanter.
Kickstart din karriere som rådgiver
Vi tilbyder et tremåneders praktikforløb, der giver dig bred viden om den finansielle sektor. Som praktikant hos os får du en spændende hverdag, hvor du lærer af erfarne kolleger og udvikler dig inden for de områder, du brænder for. Du bliver en del af en organisation, der satser på udvikling af talenter. En praktikplads hos os er derfor en oplagt måde at kickstarte din karriere som rådgiver.
Praktikforløbet begynder i januar 2020 og foregår i Nykredit Direktes rådgiverteams i Viby, hvor du indgår i løsningen af de daglige opgaver inden for bank, realkredit, pension og investering. Du får mulighed for kundekontakt, og med din mentor eller en rådgiverkollega ved din side får du en solid smagsprøve på, hvad jobbet som rådgiver indebærer.
Som finansøkonompraktikant hos Nykredit Direkte® får du:
- en praktikplan, der guider dig gennem hele praktikforløbet
- en mentor, der vil coache dig og støtte dig i din professionelle udvikling
- indsigt i, hvad det vil sige at arbejde med helhedsrådgivning inden for bank, realkredit, investering og pension
- medansvar for at løse daglige opgaver
- udfordringer, som udvikler dig både fagligt og personligt
- indsigt i Nykredits produkter, systemer og rådgivningsmetoder
- mulighed for at deltage i online kundemøder sammen med en erfaren rådgiver – og mulighed for at afholde dit eget kundemøde
- omsat teori til praksis gennem struktureret læring, e-learning og refleksionsopgaver.
Vores forventninger til dig
Vi har store forventninger til den service og de løsninger, du tilbyder vores kunder. Du har gode kommunikative evner, er imødekommende og har fokus på at identificere kundens ønsker og behov via vores digitale kommunikationsplatforme. Viljestyrke og vindermentalitet er en del af din personlighed, og du arbejder resultat- og kundeorienteret. Du har holdånd og er en god kollega, der er med til at opretholde et godt arbejdsmiljø. For at klæde dig på til opgaven begynder din praktikperiode med en introduktionsdag i København, hvor du møder de andre praktikanter og lærer mere om Nykredit.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Nykredit Direkte®, hvor kundekontakten foregår via telefon, mail og forskellige digitale kommunikationsplatforme. Nykredit er primært ejet af en forening, der repræsenterer kunderne. Vi er med andre ord skabt af kunderne, til kunderne. Det gennemsyrer den måde, vi arbejder på: Vores kunder kommer først, og det er dem, vi går på arbejde for. Vi arbejder hver dag for, at vores kunder kan få mest ud af deres private økonomi og eje deres egen bolig. Vi hjælper både små og mellemstore virksomheder med at udleve deres ambitioner, skabe overblik over økonomien og få deres virksomheder til at vokse. Vi rådgiver vores kunder, så de får et godt afkast på deres investeringer. Det er blot at nogle af de opgaver, vores cirka 3.800 medarbejdere hver dag står op til.
Vi er landets største kreditgiver, den største udlåner til boligejerne, til landbruget og til boligsektoren. Vi bidrager med en sikker hånd under dansk økonomi. I hele landet, til hver en tid.
Er du interesseret?
Send allerede nu din ansøgning, dit CV og dit foreløbige karakterbevis, da vi løbende behandler vores ansøgninger. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionschef Karina Breum Castrup, 44 55 61 46 eller seniorrekrutteringspartner Jennifer Andersen, 44 55 18 62.
Vi inviterer løbende til samtale.