Dedikeret marketing praktikant søges til HoerlyckAarhus.com

Praktik
Sidst opdateret 13-11-2019
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelse: Efter aftale

Start: Snarest - Gerne omgående

Varighed: Efter aftale, men typisk 4 måneder

Arbejdstid: Fuldtid - efter opstartsperiode tilbyder vi ugentlig skrivedag.

Arbejdssted: Vestergade 8, 8000 Aarhus C

Løn: Ulønnet praktik


Er du på udkig efter en praktikplads, hvor du får mulighed for at sætte din egen dagsorden og styrke dine kompetencer inden for online marketing? Så læs med her!

Hos HoerlyckAarhus.com søger vi lige nu en praktikant, som studerer marketing og som har lyst at blive en del af vores ambitiøse team.


Hvem er vi?

Hørlyck Sko har eksisteret siden 1997 og har med tiden etableret sig som en af de mest anerkendte skobutikker i Danmark. Vi er kendt for vores brede vifte af eksklusive, internationale modebrands inden for både sko, tøj og accessories.

Butikken er i rivende udvikling og dette gælder i høj grad også vores webshop, som vi har stort fokus på at optimere. Vi har derfor brug for en kompetent marketing praktikant snarest!

I dit praktikophold hos os, vil du deltage i alle butikkens marketingsaktiviteter. Opgaverne vil være skiftende, og du vil selv være med til at sætte dagsordenen, alt efter hvilke kompetencer og interesser du som praktikant har.

 

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

E-mailmarketing:

Udarbejdelse af nyhedsbreve og e-mailkampagner, samt analyse af på effekten nye og tidligere kampagner. Derudover vil du sammen med det øvrige team skulle udarbejde en målrettet og effektiv strategi for fremtidig email-marketing.

Produktupload og branding:

Upload af produkter til webshop, samt hjælp med branding og SEO-optimering.

Sociale medier:

Vi ønsker stor aktivitet på de sociale medier, og vi har brug for, at du kan udarbejde forslag til nye kampagner, daglige Facebook/Instagram-opdateringer, samt konkurrencer, der er med til at brande os.

Tilbudskampagner:

Planlægning af tilbudskampagner, fx med tilbud på specifikke varegrupper eller brands.

Øvrige opgaver:

Billedarbejde til diverse kampagner.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Som praktikant hos os får du mulighed for at styrke dine faglige kompetencer inden for online marketing. Vores praktikanter har frihed under ansvar, og du er i høj grad med til at præge dine egne arbejdsopgaver. Du bliver en del af et dedikeret team, som du vil få mulighed for at spare med til dagligt. Arbejdstiden lyder på 37 timer om ugen. Til hverdag vil du arbejde fra butikken i Aarhus, og efter den første måned vil du få en ugentlig skrivedag. Derudover tilbyder vi deltagelse i sjove og lærerige events både i og udenfor butikken.

Hvis du er interesseret i et praktikforløb hos HoerlyckAarhus.com eller har nogle spørgsmål, så kontakt os endelig. Du er meget velkommen til at kigge forbi butikken i Vestergade til en uforpligtende samtale og rundvisning.

 

HoerlyckAarhus.com

86 19 73 44

webshop@hoerlyckaarhus.com

Vestergade 8

8000 Aarhus C

Hørlyck Aarhus

Type:
Praktik
Lokation:
Vestergade 8, 8000 Aarhus C
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Design og kreativitet
Digital kommunikation
Digital og online marketing
E-handel
Event og oplevelse
HR og rekruttering
Kommunikation
Marketing
Udvid
Del annoncen